For skoler

Forfatterbesøg
Jeg tilbyder online forfatterbesøg til klasser, der arbejder med mine bøger.
Besøget tager udgangspunkt i elevernes læseoplevelse, og jeg besvarer gerne spørgsmål fra børnene om bøgerne, arbejdet med dem og de temaer, de åbner for.

Varighed: ca. 45–60 minutter
Afholdes online efter aftale.


Anvendelse i undervisningen
Da noget faldt af i svinget er en illustreret fortælling om
Rosa, der har mistet sin lillebror.
Bogen følger tiden efter dødsfaldet og skildrer, hvordan sorgen viser sig i hverdagen – i familien, i tankerne og i Rosas forsøg på at forstå det, der er sket.
Bogen viser, hvordan et tab ikke kun handler om at miste den døde, men også om at miste en del af sig selv. Fortællingen lægger sig tæt på barnets oplevelse og undgår at forklare eller bortlede sorgen. I stedet åbner den for samtale om tab, savn og erindring i et sprog, der er konkret og tilgængeligt.

Bogen egner sig til:
* fælleslæsning i 3.-6. klasse
* klassesamtaler om sorg og tab
* temaarbejde om liv og død
* samtale om familie og erindring


Anvendelse i undervisningen
Fadæse Bolonæse er en fortælling om sorgens mange ansigter.
Gilbert har mistet sin mor, og hverdagen forandrer sig. Sorgen viser sig forskelligt – i stilheden mellem far og søn, i forsøgene på at klare det praktiske, i mødet med andre, der også har mistet, og i de historier og fantasier, der giver plads til det, der ikke kan siges direkte.
Bogen skildrer, hvordan børn og voksne sørger på hver deres måde, og hvordan livet langsomt fortsætter, uden at det, der er mistet, forsvinder.
Fortællingen lægger sig tæt på barnets oplevelse og undgår forklaringer eller løsninger. I stedet åbner den for samtaler om tab, savn, humor, fællesskab og de mange måder, sorg kan vise sig på.

Bogen egner sig til:

  • fælleslæsning i 3.–6. klasse
  • samtaler om sorg og forskellige reaktioner
  • temaer om familie, tab og forandring
  • arbejde med litteratur der ikke giver færdige svar