Det evige øjeblik

Det evige øjeblik udkom i 2024 på Alias Forlag.
Romanen følger teologistuderende Emilie Barker under et ophold i Paris, hvor virkelighed, erindring og historie langsomt begynder at flyde sammen.
I mødet med blandt andre Jim Morrison, Oscar Wilde og Sarah Bernhardt bevæger Emilie sig gennem et drømmeagtigt Paris af kirkegårde, katakomber, teatre og mørke gader, mens spørgsmål om tro, kærlighed, frihed og menneskets sjæl trænger sig på.
Det evige øjeblik er en roman om længsel, kunst og menneskets søgen efter mening.
Bogen er illustreret af forfatteren med collager og mixed media.
Romanen blev skrevet over næsten tyve år og udspringer blandt andet af Anita Christensens egne erfaringer fra teologistudiet samt en mangeårig fascination af Paris, litteratur og billedkunst.
1. udgave er trykt i kunstbogsformat, indbundet og på kraftigt silkepapir.
Pris: 200 kr, indbundet, 27 illustrationer, 316 sider.
ISBN 978-87-94001-72-4 udkom februar 2024
Modtagelse:
“Velskrevet udviklingshistorie, der handler om livsvalg, eksistens og søgen efter mening.”
“Der findes ikke umiddelbart noget, der ligner.”
— Lektørudtalelse, DBC
“Så anderledes end noget, jeg før har læst. Det er en fortælling og nogle personer, jeg vil bære med mig længe. Efter læsningen følte jeg mig ikke blot underholdt, men beriget.” — Ilse Kristensen, psykolog
”Bogen fik mig til at tænke over nogle vigtige ting her i livet; min egen frihed, min egen tro og at det aldrig er for sent at enten prøve eller gøre noget nyt.”
”vild med måden forfatteren har skrevet Emilies [hovedpersonens] tanker ind i bogen … de er ret så humoristiske.”
”Efter at have læst den, sidder jeg tilbage med en følelse af ikke at være alene”
— Emilie Kildall i Østbirk Avis
”En fascinerende fortælling tager os med på de vildeste oplevelser”
Fra bogen: “Livet kan være skræmmende, men hver dag kan vi træffe nye valg”
Anmelder: ”Du kan vælge at læse ‘Det evige øjeblik’ og forhåbentlig få en lige så god oplevelse som jeg”
— Bitte Christensen i Tårnby Bladet
”Jim Morrison, der lidt a la ‘break on through to the other side’ bliver en eksistentialistisk følgesvend på rejsen […] udlægger teksten via Kierkegaard og Nietzsche”.
”Billederne viser teksten og supplerer udmærket […] flere af dem er ret sjove og spiller fint op til romanens genreforståelse, så man også sidder med indtil flere illustrerede klassikere, mens romanen læses”
— Alf Gørup Theilgaard i BogMarkedet
