For biblioteker


Forlaget Christensen udgiver litterære fortællinger for børn og voksne med fokus på sorg, tab, døden, identitet og det at finde vej i livet igen. Bøgerne henvender sig til børn fra ca. 9–12 år og kan indgå i bibliotekets formidling af litteratur om liv, død, tab og samtale.
Bøgerne henvender sig til læsere, der søger fortællinger med både alvor, varme, humor og poetisk sans — uden færdige forklaringer og enkle løsninger.
Forlagets første udgivelser, Da noget faldt af i svinget og Fadæse Bolonæse, er skrevet i et enkelt og åbent sprog og egner sig til både højtlæsning og selvstændig læsning. Illustrationerne fungerer som stemningsbærende og understøtter bogens eksistentielle tone.
Da noget faldt af i svinget er en eksistentiel børnebog om tab, sorg og det, der sker med et barn, når noget i livet forsvinder.
Historien følger Rosa, der forsøger at forstå døden og det tomrum, den efterlader. Undervejs møder hun voksne, der fortæller, forklarer og undrer sig – men uden at give færdige svar.
Fadæse Bolonæse er en illustreret fortælling om et barn, der har mistet sin mor — og om tiden, der nu er gået i stå og må fastholdes med streger på et stykke papir.
Historien følger Gilbert i de første 49 dage efter Mors død. Hvordan han takler fraværet og hvordan forbindelsen med et usædvanligt menneske, der insisterer på, at alle dage skal være glade dage, giver ham indblik i sorgens mange ansigter, og dermed accept af hans sorg.
