Fadæse Bolonæse


Fadæse Bolonæse er en illustreret fortælling om et barn, der har mistet sin mor – og om tiden derefter.
Historien følger Gilbert og hans far i månederne efter dødsfaldet, hvor stilheden langsomt har lagt sig over lejligheden, og hvor de voksne bliver ved med at spørge: „Hvordan går det?”
En dag møder Gilbert Fru Karlotta fra opgangen ved siden af.
Hun går i leopardfrakke, sætter porrer i vaser og insisterer på, at alle dage skal være glade dage.
Mødet med Fru Karlotta bliver begyndelsen på et usædvanligt venskab, hvor sorg, vrede, humor og mærkværdighed får plads side om side.
Fortællingen bevæger sig mellem hverdagens konkrete detaljer og et mere fabulerende og poetisk lag, hvor streger på et stykke papir bliver en måde at holde tiden fast på.
Bogen tematiserer:
- Barnets møde med døden
- Sorg og tavshed i familien
- Venskab på tværs af alder
- Forsøget på at fastholde det, der er forsvundet
Sproget er enkelt og konkret, og illustrationerne understøtter fortællingen uden at forklare den.
100 sider – softcover – illustreret
ISBN: 978-87-977022-1-5
Pris: 185,- inkl. moms
